Fuglereden

Privat pasningsordning i Vadum

Hjertevarme
Fuglereden er en privat pasningsordning i Vadum. Vi holder
Her er tryghed og omsorg øverst på prioriteringslisten, hvor der er plads til alle. Hverdagen er præget af musik/sang, udeliv og kreativitet, hvor der er plads til leg, læring og fordybelse.
Næste ledige plads pr. 1/6-2025

Dagligdagen

Jeg ligger rigtig stor vægt på musik/sang, udeliv og kreativitet. Udeliv Vi har en dejlig lukket have, som vi vil tilbringe meget tid i, og derudover kører vi gerne på ture rundt i byen og bl.a. besøge legepladser. Vi bruger gerne naturen ved det kreative bord, så vi samler blade, finder sten og andre goder fra naturen. Vi vil som oftest bruge vores ladcykel til at komme rundt i, og det er derfor vigtigt, at jeres barn medbringer en cykelhjelm. Kreativitet: Naturen vil ofte indgå i vores kreative arbejde. Vi følger årstiden, og falder bladene af træerne vil vi bruge dem til at klistre med, er der kastanjer, vil vi lave små kastanjedyr, til efteråret vil vi lave krible krable dyr, til jul er der fokus på hemmeligheder til forældrene og om sommeren skal blomstrene inddrages. Musik/sang: Hver dag inden frokost synger vi på madrassen. Vi bruger sangkufferten, hvor børnene (afhængig af alder) er med til at vælge hvilken sang, vi skal synge. Her er der rigtig meget læring for børnene, og der vil blive øvet i at vente på tur og høre hvad de andre børn, har at sige. Efter børnene har sovet middagslur og fået middagsmad, bliver der ofte sat musik på, og her vælger nogle børn at danse, og har andre bruger det som baggrundsmusik til en evt. tumleleg eller til leg med noget legetøj på legeværelset. Leg og læring i huset: Vi elsker at lege, både med LEGO, legekøkken, biler, dukker, puslespil og meget andet. Forhindringsbaner af både sansesten, bobles og puder vil ofte blive lavet, som både styrker og udfordre børnene motorisk. Der vil blive læst bøger og sunget sange. Kost: Der bliver serveret en sund og varieret kost efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. 2 gange om ugen vil børnene få varmt mad til middag, en god afveklsing fra rugbrødsmadderne. Har børnene behov for morgenmad, når de møder, så sørger jeg naturligvis for det.

Lidt om mig
Mit navn er Marie Møller, og jeg er årgang 1993. Jeg startede som privat børnepasser i september 2020, og har Fuglereden, en privat pasningsordning i Vadum. Her bor jeg sammen med min mand, Lars, og vores tre børn, Victor fra 2017, Alberte fra 2019 og Valdemar fra 2023. Vi bor i hus med masser af plads til leg og læring og en lukket have med sandkasse, legehus, gynger, rutsjebane, indhegnet trampolin og diverse køretøjer. Jeg blev godkendt som privat børnepasser under paragraf 78 i september 2020 med den erfaring, som jeg har erhvervet fra mine egne børn - lysten til at arbejde med børn er nemlig rigtig stor.
Jeg har siden deltaget i diverse kurser:
- Børn og deres sproglige udvikling
- Den styrkede pædagogiske læreplan
- Med øje for det enkelte barn
- Førstehjælpskursus 0-6 år
Praktisk info
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 7.15-16:00
Fredag: kl. 7.15-15:30
Jeg er fleksibel, så hvis åbningstiderne ikke passer jer, så send mig endelig jeres ønsker. 

Ferie: Jeg har 35 feriedage. Minimum 25 feriedage vil være planlagt for 1 år ad gangen.

Sygdom: Når jeg er syg (og har ferie), er det jer som forældre, der har ansvaret for at få passet jeres barn.
Såfremt jeres barn bliver sygt hos mig, vil I blive kontaktet med henblik på at hente jeres barn.
Vikar: Min mand er godkendt som vikar, og kan træde til, hvis jeg f.eks. skal til læge, tandlæge eller lignende.
Priser:

Egenbetaling: kr. 2.350
Kommunal tilskud: kr. 6.927
En fuldtidsplads koster: kr. 9.277 
Hvis dit barn forvolder skade på sig selv, pasningsordningen, andre børn eller andet, er det jeres ansvars- eller ulykkeforsikring der dækker. Jeg har ingen erstatningspligt hvis dit barns tøj eller andet går i stykker eller forsvinder.



  • Nordjylland, Danmark
  • Nervøsvej 34, 9430 Vadum.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING